Majorens workshop

Lamelhegn

Skrevet mandag den 7. januar 2013

Juni 2011

 

 

 

 

 

 

 

Jeg købte for år tilbage hegn til haven. Haven er under omlægning, hvorved behov for yderligere fag til hegnet opstod. Selvfølgelig var det ikke muligt at finde samme type, hvorfor der måtte findes en anden løsning. Dette sammenholdt med konens ønske om at etablere slyngplanter – eller hvad de nu hedder – der kunne blomstre op ad hegnet, bevirkede at jeg besluttede at tømre noget lamelhegn sammen, i de mål der var behov for.

 

 

 

 

 

 

 

Indledningsvis skar jeg nogle trykkede hegnsbredder op til lameller, fire stk. blev der af hvert bræt.

 

 

 

 

 

 

 

Herefter skar jeg nogle trykkede lægter op på længde samt savende ud til not for lameller.

 

 

 

 

 

 

 

Efter en tur i fræseren er noten færdig og lægterne er afrundet på kanterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter behandlede jeg emnerne med noget træbeskyttelse … puha …. dødsygt arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

Så samler vi sagerne. Jeg har anvendt nogle beslag som er fræset ind i emnerne for at forstærke de enkelte fag. Ellers er samlingerne skruet sammen og lamellerne fastgjort med stifter.

 

 

 

 

 

 

 

Her er 6 fag til en samlet pris af ca. 500,- kr. i materialer….. godt timelønnen ikke skal medregnes.

 

 

 

 

 

 

 

Som fortalt tidligere i min artikel ”Problemer med tøjsnoren” så er jorden i vores have ret våd, hvilket bl.a betyder, at de stolper der er gravet ned til læhegnet står skævt, og det ser jo ikke godt ud. Der er flere forskellige måder at imødegå det problem på. Jeg har valgt at støbe nogle jernprofiler ned og herpå montere stolperne for at skabe et stabilt fundament til stolperne.

Jeg købte 15 m fladjern i dimensionerne 60 x 10 mm, hvilket godt nok var temmelig dyrt – ca. 800,- kr. . Jeg borede tre huller til montering af stolpen og et til beslag til hegnsfaget. Herefter fik fladjernet to gange sort maling.

 

 

 

 

 

 

 

Her er stolperne, som er blevet høvlet og afrundet på kanten. Husk at fortælle konen at forskellen mellem ru trykket stolper og høvlet trykket stolper er ca. 10,- kr. pr. m. og at det er derfor, at det er vigtigt for dig at have ”maskinparken i orden” (Her er der ca. sparet 100,- kr.). Endvidere er stolperne spidset, således at de i størst mulig grad kan modstå vand og dermed råd.

 

 

 

 

 

 

 

Så er der konstrueret en simpel jig, således at udfræsningen til fladjernet kan foretages problemfrit … håber jeg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er hullerne gravet, fyldt med tørbeton og jernet sat i. Det får lov at stå og tørre i ca. 10 dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er belægningsstenene lagt.. så der er bede til fruen. Nu bliver det sgu spændende at se, om der er målt rigtigt ud.

 

 

 

 

 

 

 

Da jeg havde fundet det korrekte mål på de enkelte stolper, fræsede jeg ud til jernet 3 mm dybere end jernet var tykt, så var der plads til et halvt skruehoved. I bredden blev der fræset ud således at der var ca. 2mm luft i hver side. Jig`en  centrerede jeg med nogle afstandsklodser – det er de blå du kan se på billedet. Jig`en virkede perfekt og det tog kun ca. 2 min pr. stolpe at fræse ud til jernene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er hegnet monteret og fruen har allerede besluttet, hvad der skal plantes i de 8 bede.

Næste gang der skal skiftes stolper behøves jeg ikke at grave, idet stolperne er skruet på jernet med to franske skruer og endelig tror jeg ikke at vestenvinden får hegnet til at hælde, som før….

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere projekter om Projekter eller se alle mine projekter.

Skriv et svar

Ingen kommentarer endnu