Majorens workshop

Spadeskaft

Skrevet mandag den 2. december 2013

2013-07-18 14.07.13

 

Alle kender situationen .. man låner noget af sin nabo (eller en anden) og man kommer til at ødelægge det. Jeg lånte naboens spade, da jeg skulle have gravet en genstridig rod op. Og hvad skete der .. ja skæftet flækkede. Nu var der tale om en ganske speciel spade, som naboen have lånt af sin fader. Der var tale om en ekstra lang drænspade, som det var umuligt at opdrive et nyt skaft til, da det skulle have en længde på 130 cm.

2013-07-16 14.53.52

I mit værksted fandt jeg et stykke asketræ, som kunne anvendes, men da min drejebænk kun kan tage emner på en meter, var der et problem. Jeg baksede en alternativ løsning sammen, som fungerede ganske fint. Opstillingen ses her på billedet.

2013-07-16 19.50.20

 

Her er det færdige skaft

 

2013-07-17 12.07.57

 

Jeg fik afmonteret de gamle nitter og monteret det nye skaft. Jeg skulle lige til at bestille nogle nye nitter over nettet, da jeg fik ideen om at prøve den lokale smed. Det viste sig at være ganske fornuftigt, han ikke alene havde nitterne, han monterede også skaftet i løbet af 10 min, hvilket han skulle have 30,- kr. for. Utroligt, at man kan få noget til 30 kr. i dag …..

 

2013-07-18 14.06.16

 

Her er det færdige resultat med det gamle skaft liggende i baggrunden

Moralen må være: At hvis du låner noget af nogen,så sørg for det bliver leveret tilbage i samme stand.

 

 

Læs flere projekter om Projekter eller se alle mine projekter.

Skriv et svar

Ingen kommentarer endnu