Majorens workshop

Læringstårn

Skrevet mandag den 27. februar 2023

Før vi fik børnebørn, anede jeg ikke hvad et læringstårn var for noget. Under alle omstændigheder var det et sådant både min datter og søn ønskede sig til deres respektive purke.

Jeg søgte på nettet og fandt nogle tegninger af en model, som jeg syntes så anvendelige ud. Her er jeg i gang med optegning til en skabelon.

Så blev skabelonen savet ud

Herefter kunne skabelonen anvendes til at strege op efter på MDF pladen, som blev anvendt til Læringstårnets sider.

Efterfølgende blev siderne savet ud med en stiksav og skabelonen blev fæstnet til den enkelte MDF side, hvorefter overfræseren blev anvendt til nøjagtigt at tildanne siderne.

Her er de 4 sider fræset ud og der er boret huller til møbelbolte

Herefter skulle de enkelte trin samt samlestykker tildannes. Her limes de bredeste trin

Her ses alle trin og samlestykker.

Her lige en prøvesamling, bagest på fræseren ses trin og samlestykker.

I samlestykkerne blev der monteret ”gevind skære møtrikker” (tror jeg de hedder)

Under trinene blev der monteret et stykke træ, hvor der ligeledes blev monteret ”gevind skære møtrikker”

Her er der samlestykker og trin til de to læringstårne.

For at sikre at det hele fungerede blev der prøvesamlet.

To gang grundmaling

Og to gange ”drengegrøn” maling så var de klar. Her opstillet ved køkkenbordet, klar til at purken kan tage det i anvendelse

Og her er de så … Nor og Karl Johan … er de ikke skønne?  og jeg skal love for at læringstårnene blev populære.

Læs flere projekter om Projekter eller se alle mine projekter.

Skriv et svar

Ingen kommentarer endnu