Majorens workshop

Opsætning af troltekt plader

Skrevet søndag den 25. december 2022

Hvis man er ene om at sætte troldtekt plader op, kan det godt være en udfordring. Jeg syntes selv, at jeg har fundet en brugbar løsning.

Det går i princippet ud på at anvende en hurtigtvinge, der monteres på et lille bord, som igen er monteret på et rullestillads. Troltekt pladen anbringes oven på hurtigtvingen, der så spændes op mod loftet.

Her er hurtigtvingen, som er vendt så den ekspandere, i stedet for at presse sammen. For at tvingen kan monteres på det lille bord, har jeg tildannet en holder, som vist her. Tvingen spændes på med nogle bolte/møtrikker. Den del af tvingen der vender op mod loftet er forsynet med en lille træplade, som troltekt pladen kan hvile på. Så kan man nøjes med at støtte pladen under opsætning og på den måde er man fri for at skulle løfte og skrue samtidig.

I øverste højre hjørne af billedet kan man endvidere se de jigs, som jeg anvender for at få skruerne til at sidde nøjagtig ens i pladerne.

Her er holderen monteret på tvingen

Her er den del af tvingen der vender mod loftet monteret med en lille træplade, som er spændt fast med strips.

Her ses rullestillaset med det lille bord, som for øvrigt er meget praktisk i andre sammenhænge. På bordet er tvingen monteret (den holdes fast af to mindre tvinger). Og troldtekt pladen er nu klar til at blive lagt op på den lille træplade øverst på tvingen.

Her ses en troldtekt plade som er presset op mod loftet og klar til at blive monteret. Som det ses kan tvingen fint holde pladen, uden at man behøves at støtte den med hænderne.

Læs flere projekter om Projekter eller se alle mine projekter.

Skriv et svar

Ingen kommentarer endnu