Majorens workshop

Staudeholder

Skrevet søndag den 6. januar 2013

Maj 2011

Fruen har rigtig mange stauder i sin have…. nogle store, nogle små og mange af dem har behov for en staudeholder. Der findes mange forskellige former for staudeholdere, men ingen havde alle de funktionaliteter som et sådant bæst skulle have efter fruens mening. Derfor gik jeg i gang på det det lille ”snedkerværksted” for at se, om jeg ikke kunne ”klampe” noget sammen for billige penge.

 

 

 

 

 

Staudeholderen består af en pind og en holder. Der er forskellige længder på pindene (afhængig af staudernes størrelse) stoppes i jorden bag stauden. På pinden monteres en holder, som kan skydes op og ned ad pinden og fastgøres i en passende højde. På holderen er der monteret noget ståltråd, hvor der i enderne er bukket en lille krog, således at ståltråden kan samles omkring stauden Jeg har lavet en mængde holdere med forskellige længder ståltråd, så de passer til både store og små stauder.

 

 

 

 

 

 

Holderens spændes fast på pinden med en maskinskrue (jeg havde en hel del gamle maskinskruer liggende som havde været brugt til at samle køkkenskabe med), som skrues ind i et iskruningsgevind, som jeg monterede i holderen. Ståltråden er monteret på holderen med et par almindelige skruer.

 

 

 

 

 

 

 

De ser lidt klodsede ud, men til gengæld fungerende de efter hensigten siger fruen….og så er de billige (ikke i arbejdstid), hvilket jo ikke er helt uvæsentligt for os nordjyder.

 

 

 

 

 

Selv om de ser klodsede ud, så er de faktisk nogen lunde diskrete, når de står i et staudebed (Stauden der står op ad muren er bundet op med en staudeholder og i staudebedet – billedet til højre – er der faktisk hele fire staudeholdere …. )

 

Læs flere projekter om Projekter eller se alle mine projekter.

Skriv et svar

Ingen kommentarer endnu